Der er massevis af måder, hvorpå man kan gøre sig synlig over for nye kunder, hvis man er villig til at betale for det. Men der er også metoder, som ikke behøver at koste meget andet end jeres tid.
En af de måder, man kan styrke synlighed på Google, er at linkbuilde til sin egen hjemmeside fra eksterne sider.
Stadig flere virksomheder gør for eksempel brug af en eksterne blogsider, hvor man skriver historier, der relaterer sig til egne produkter eller kunder. Hver af disse historier linkes op til virksomhedens hjemmeside. Det samme gør man med forum og Facebookopslag. Man skaber altså selv en masse links, der udefra peger ind på hjemmesiden.
En anden måde at få skabe links ind til egen virksomhed udefra er at træde aktivt ind i onlinediskussioner. Mange debattører og populære bloggere oplever ofte, at andre mindre kendte bloggere eller virksomheder forsøger at lægge et indlæg ind i deres tråd, som mere handler om at lave reklame. Vær opmærksom på, at indlægget vil kunne slettes, hvis det rammer helt ved siden af. Hvis der ikke er gensidig interesse, eller hvis man bare laver ren reklame for eget indhold, vil man formentlig enten blive slettet, eller folk vil hoppe videre. Men har man en reel pointe, som ligger i tråd med den debat, der kører er det en effektiv måde at få skabt links ind til hovedsiden. Måske skriver man på blogsitet direkte om det emne, der diskuteres, inden man blander sig i diskussionen, på den måde kan man skræddersy sit indlæg til netop det publikum, man forsøger at ramme.
Google og Facebook konkurrerer om det samme annonce-marked. Det betyder, at Google ikke har en interesse i, at links, der bliver delt på Facebook, bliver rated i Googles eget system. Det flytter annoncekroner fra Google over i Facebooks hænder. Derfor er det vanskeligt at score højt på Google ved at dele links på facebook.
Uanset om man linkbuilder til blogsider eller eksterne kilder, er det en proces, som man først ser resultatet af over tid. Det tager tid at opbygge en besøger-base, altså en base af folk, der besøger siden.