Sådan annoncerer du på Facebook

2019-05-09T15:24:22+00:0018 april 2019|Sociale medier|

Facebook er et af de største sociale medier. Med årene har Facebook udviklet sig fra af være et sted, hvor man kommunikerer med sine venner og bekendte til at være en annonceplatform, der bliver hyppigt brugt af virksomheder og butikker. Der er to måder at annoncere på Facebook:

Man kan enten betale for at booste sine indlæg. Det vil sige, at man betaler for at stå i nyhedsfeedet hos et givent antal mennesker peget ud efter særlige ønsker.

Den anden mulighed er betalte Facebook annoncer, som langt hen ad vejen minder om Googles annoncer. Men uanset hvilken model man vælger, er det igen vigtigt hele tiden at måle på afkastet i forhold til LEAD-værdierne og de data, man får fra Analytics.

At lægge et blogindlæg ud, som pludselig går viralt, har kun værdi marektingsmæssigt set, hvis det rent faktisk også omsættes til relationer. Det kan være enten et mål om kendskab, følgere, besøg på hjemmesiden eller e-mailadresser.

Og hovedreglen er her, at man skal lave hvert lille indlæg som et led i en større mere organisk kampagneenhed. Det er altså ikke nok, bare at lægge et tilfældigt indlæg, guide eller blogindlæg ud i ny og næ. Hvis man skal have effekt af de boosts eller annoncer, man betaler for, skal de følges op. Og de følgere, man finder, skal hele tiden fodres med nyt content, som matcher deres interesse. Ellers mister man dem igen.

Facebook har fortrolighed omkring hvilke algoritmer, der ligger til grund for visninger af indlæg. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er sådan, at følgere af en virksomhed ser samtlige af de indlæg, virksomheden lægger ud. Men selvom facebook holder kortene tæt til kroppen omkring algoritmerne, som bestemmer brugernes nyhedsfeed, så ved man, at jo større reach, altså jo mere interaktion og jo flere, der liker, deler og læser et indlæg, jo større reach, tildeles det næste indlæg. På samme vis er der også en vis systematik i, at indlæg, der får meget lille interaktion og reach, ’straffes’ ved, at næste indlæg heller ikke vises i lige så manges nyhedsfeeds.

Derfor er det grundlæggende hele tiden et spørgsmål om at lægge noget ud, som man ved, har en interesse og gøre det jævnligt og systematisk. Til gengæld har man en fordel, fordi man på sociale medier på forhånd ved rigtig meget om målgruppens interesser.

Tak, en e-mail er på vej!
{subscription-lastnamel}
Tak for din bestilling!
Tak, du er nu tilmeldt forløbet.
Tak, du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.
Tak, du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.
Tak, du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.
Tak, en e-mail er på vej!