I tidligere blogindlæg har jeg skrevet om nogle af Googles værktøjer, som er gode at gøre brug af, når man arbejder med marketing.
Blandt den information som bliver fundet af Googles søgerobot er keywords – de ord som er mest forekommende på hjemmesiden. Man kan altså igennem sin keyword-liste få viden om, hvad hjemmesiden handler om, på baggrund af de ord, der bliver brugt.
Disse ord bruges til at se om sidens indhold, og dermed hvad den indekseres efter, stemmer overens med, hvordan virksomheden ønsker at blive opfattet, eller hvordan virksomheden ønsker sine produkter bliver opfattet. Man har også selv mulighed for at gå ind og ændre i teksterne og sit ordvalg for bedre at reflektere virksomhedens mål. Og det gøres allerede i stor stil i langt de fleste virksomheder, jeg møder, der arbejder bevidst med online marketing.
Men hvordan rammer man de rigtige keywords?
Man kan se på sin kommunikation og de værdier, man ønsker, at virksomheden skal være kendt for og holde det op i mod keyword listen. Her kan man med det samme se, om de flugter. Hvis der er ord i listen, som man ikke mener bør identificeres med virksomheden, skal man gå tilbage gennem teksterne og øge anvendelsen af bestemte ord, som man gerne vil identificeres med i stedet. Man kan også ændre i de uønskede søgeord.
Det er også en god ide at se nærmere på Search Traffic (ST). Herfra kan man se hvilke søgeord, der er blevet brugt i Google, som har ledt til virksomhedens side. Det kaldes den organiske trafik ind til sitet. Man kan her få indblik i en komplet liste over hvilke ord, besøgende har brugt for at finde netop virksomhedens side.
Med adgang til en oversigt over, hvad der står på virksomhedens hjemmesiden, kan den sammenlignes med listen over, hvad folk søger på. Kunsten er at matche de to lister så tæt som muligt. Og ja, det er en længere proces, men den er vigtig. Målet er, at få indholdet på siden til at handle mest muligt om det, som potentielle kunder søger på.
Hovedreglen er: Fasthold udgangspunktet, hvad er væsentligt for kunden?
Hvad finder de hjemmesiden på, når de går på Google, og øg trafik og besøg den vej.